MUS: – Hvordan? eller: Tænk, at vi arbejder med mennesker, som kan udvikle sig…
Af Poul Langagergaard
Det afspejler et positivt livssyn, når vi fastholder at hvert eneste menneske kan udvikle sig.
I pyramiden til venstre er det nederste lag et individuelt fundament for det enkelte menneske. Det består af nogle karakteristika til selve personligheden og en talent-kapital, som er dybt forankret i arven og de første års udvikling. Dette individuelle fundament er vanskeligt påvirkeligt.
Oven på dette ligger to lag, som vi samlet kalder kompetencer: Viden, Færdigheder og Adfærd. Kompetencer kan udvikles. Når man skal tage kørekort, skal man have en mængde viden og træne nogle færdigheder.
Sker det på tilfredsstillende niveau, kan man bestå og få sit kørekort. Men dermed er man ikke nødvendigvis kvalificeret til at køre bil midt i Paris i myldretiden. Hertil kræves en masse erfaring, udvikling af vaner og adfærd, som sætter en i stand til at agere hensigtsmæssigt og sikkert, når man pludselig stilles i helt overraskende situationer. Det er spidsen af kompetence-tænkningen.
Når man har afdækket de reelle krav og forventninger, der er til vores organisation – og sammenholder dem med de konkrete og specifikke kompetencer, som vi p.t. råder over i hele organisationen, så tegner der sig et billede af to elementer:
- En fællesmængde, hvor der sker overlap mellem krav og forventninger – og konkrete kompetencer, som er til stede. Det er vores styrke!
- Og et område, som vi p.t. ikke kan dække tilfredsstillende ind. Det er vores udfordring!
Mange vil her straks kaste sig over manglerne og udfordringerne og gå efter at minimere svaghederne. Det er ikke nødvendigvis den mest produktive tilgang. Se et senere afsnit om Den anerkendende tilgang. Ofte vil man erfare, at det giver den bedste effekt at sætte fokus på fællesmængden, vores styrker, og se hvorfor de er så stærke, hvad der gør dem stærke, og hvordan vi arbejder sammen om at gøre dem stærkere. Her ligger nemlig en betydelig energi til at styrke styrkerne.